string(31) "https://naturparkvesterhavet.dk" NULL NULL

Dyrelivet

Oplev Danmarks største landlevende pattedyr i Naturpark Vesterhavet

21070416692_ca3cf1755e_k

Hør hjortenes urbrøl

Se krondyr året rundt

Krondyret er Danmarks største landpattedyr. Mange turister besøger de vestjyske klitplantager og hedeområder for at opleve krondyrene, der i stort tal færdes frit. Man skal være heldig og meget stille, hvis man på egen hånd går ud for at finde krondyrene. Men der er sikre steder, hvor krondyrene kan opleves stort set hele året. Det allerbedste sted er fra vejen mellem Børsmose og Grærup. Her går krondyrene og græsser på engarealerne ned mod Grærup Langsø.

I brunsttiden (september) kan man både se og høre de flotte hjortes urbrøl. Stiller man sig ud ved Grærup Langsø i skumringen, vil man efterhånden som mørket falder på få en fantastisk intens oplevelse, når de store hjorte står og brøler til hinanden.

Kronhjort

Den flyvende dør

Havørnen

Havørnen var udryddet som ynglefugl i Danmark i næsten 100 år, men indvandrede igen i 1990’erne. Ørnen holder af fjorde eller store søer med rigelige mængder af byttedyr, typisk fugle. Efter genskabelsen af Filsø etablerede et par sig allerede det første år. I 2013 ynglede 50 par i Danmark, og bestanden ventes at vokse yderligere. I vinterhalvåret kommer der ofte flere ørne på besøg ved Filsø, så chancen for at spotte en af de spændende rovfugle er rimelig god. Ofte ses ørnen i luften. Den er stor, vingefanget kan måle næsten 2.5 meter. Hold også øje med øerne i søen, hvor ørnen tit sidder. Den falder forbløffende godt i med de store kampesten, så grib kikkerten og kig godt efter.

Havørn Karin Gustauson

Nordens eneste giftslange

Hugormen

Man skal være heldig for at komme til at opleve en hugorm, for hugorme vil nemlig til enhver tid tage flugten, når vi mennesker nærmer os. Hugormene kan mærke vibrationerne i jorden, når vi nærmer os, og selvom den bærer titlen som nordens eneste giftslange, så vil den altid skynde sig væk. De fleste gange vi oplever den, er når den ligger og soler sig på en vindbeskyttet lysning eller en sti. Den ligger og varmer sig i solen, for at få kropstemperaturen til at stige. Når det er køligt om morgenen bevæger den sig noget sløvt ud i solen for at blive varmet op. Det er også på disse tidspunkter, der er størst chance for at opleve dem. Hugormens udseende kan variere en del i farverne, siksak mønsteret på ryggen er dog et sikkert kendetegn. Hannerne er oftest grålige, mens hunnerne er mere brunlige. I sjældne tilfælde ses helt sorte eksemplarer, det er som regel hunner. Hugorme kan måle op til 105 cm, men et individ på 90 cm regnes for et meget stort eksemplar. Om vinteren ser vi aldrig hugorme, da de går i hi ligesom vores pindsvin gør herhjemme. Pindsvinet er faktisk en af hugormens værste fjender. Som en kampvogn besat med pigge, bider pindsvinet sig fast og sænker sit panser. Hugormen er som sagt vores eneste giftslange, og skulle man være uheldig at blive bidt, skal man ikke gå i panik eller gøre som filmheltene, der suger giften ud. Det gør det kun værre. Man skal kontakte sin læge, og heldigvis er det kun 10-15 % af de bid, der bliver registreret hvert år, der er alvorlige. Desuden er 30 % af biddene såkaldte tørre bid, det vil sige der er ikke nogen gift i biddet.

hugorm