5.-6. september 2026
Oplev en magisk nat i Naturpark Vesterhavet, hvor naturen og fællesskabet går op i en højere enhed. Dette event er en fantastisk mulighed for at tilbringe natten i det fri, omgivet af den smukke natur, som Naturpark Vesterhavet har at byde på. Der er gode muligheder for at høre og se kronhjorte i brunst, men selvfølgelig ingen garanti. Der er fælles madlavning over bål, og mulighed for en guidet tur når mørket falder på. Du kan desuden få gode fif til en varm nat i soveposen af erfarne friluftsfolk.
Arrangementet er for alle der har lyst til en nat i naturen. Man kan godt være med til madlavning og guidede ture, uden at overnatte.
Nattevandring med naturvejleder:
Tag med på en fascinerende nattevandring gennem Kærgård Klitplantage, hvor vi udforsker menneskets forhold til mørket. Når mørket falder på, vil vi begive os ud på en ca. 5 km lang vandretur ud i den stille nat og opleve naturen på en helt ny måde. Under ledelse af en erfaren naturvejleder vil der undervejs på turen være fokus på, hvordan mørket påvirker vores sanser og adfærd. Der vil også være sanseøvelser, hvor vi bruger vores hørelse, lugtesans og følesans til at opleve naturen omkring os på en anderledes måde.
Mini-natteløb:
Kom med ud i mørket i umiddelbar nærhed af Blochsgård. I trygge rammer laver vi små aktiviteter der giver en god og anderledes oplevelse af at være i naturen om natten. Mini-natteløbet er tiltænkt børn og familier.
Lørdag den 5. september
15.00 Ankomst og lejrslagning
16.00 Fælles madlavning
18.00 Spisning og fælles oprydning og opvask
20.00 Vælg mellem 3 aktiviteter: Bålhygge, Mini-natteløb eller Nattevandring med naturvejleder
20.09 Solnedgang
22.00 Fælles bålhygge
Søndag den 6. september
06.40 Solopgang og evt. en morgenvandretur
08.00 Fælles morgenmad
09.00 Nedpakning og oprydning
10.00 Farvel og tak
Arrangørerne forbeholder sig ret til at aflyse eller ændre i programmet i tilfælde af få tilmeldinger, meget dårligt vejr, eller tørke.
Dato 5.-6. september 2026
Mødested: Naturbasen Blochsgård, Kærgårdvej 7, 6840 Oksbøl
Ved tilmelding melder man sig til fælles madlavning, guidet tur/bålhygge og overnatning.
Man kan godt tilmelde sig uden nødvendigvis at overnatte.
Der er 12 shelterpladser til rådighed efter først-til-mølle. Ellers medbringes eget telt til overnatning.
Medbring selv:
Sovepose og liggeunderlag (evt. hovedpude og tæpper)
Telt (eller booket shelter)
Service til mad (tallerken, bestik, kop og drikkedunk
Tøj efter vejet (varm jakke, regntøj og praktisk fodtøj)
Hue, halsedisse, ekstra sokker og skiundertøj
Toiletsager
Lommelygte eller pandelampe
Evt. en campingstol eller lign. til bålhygge
Der er toilet på overnatningspladsen
Tilmelding er ikke åben endnu