Mandag den 17. oktober
Filsø og Blochsgård
Mød Jonas fra NaturKulturVarde i Pedersholmtårnet. Han formidler om krondyr og fugle i Filsø-området.
Du kan parkere på P-pladsen ved Nørreenge og gå 800 meter ad stien til Peterholmstårnet. Stien er afmarkeret af Aage V. Jensen Naturfonden.
I Langoddetårnet kan du møde Karin og Sven fra Dansk Ornitologisk Forening, som begge er engagerede ornitologer og har fulgt Filsø på tæt hold både før og efter genopretningen. Karin er derudover en ivrig fuglefotograf. De fortæller om fuglearterne ved Filsø og fuglelivets udvikling ved søen gennem de sidste 10 år.
Der er to parkeringsmuligheder:
Du kan enten parkere ved Filsø Ellipsen og vandre den smukke tur ud over dæmningen eller parkere på P-pladsen på Filsøvej øst for søen. Det er den korteste vej til Langoddetårnet
Ved Filsø Skolestue ved Ellipsen fortæller Merete Vigen om Aage V Jensen Naturfond, Filsøs genopretning og søens udvikling gennem de sidste 10 år.
Vi fejrer den officielle åbning af den nye Premium Vandrerute Blochsgaard
Premium vandreruter er en tysk certificering af ruter med en særlig høj oplevelsesværdi. På Premium vandreruter får du en afbalanceret og smuk vandreoplevelse. Ruterne byder på smukke udsigter og skovlandskaber, søer, moser og vandløb, kulturhistoriske vartegn og meget mere.
Kom og vær med til at fejre, at vores rute gennem Kærgård Plantage er kommet i fint selskab med ruter i hele Europa.
Program:
Kl. 13.00 Velkomst ved Skovfoged Søren Rask og Naturparkrådsformand, Claus Brink.
Vi binder snørebåndene og går sammen ud i det smukke klitlandskab som de første på den sjette premium vandrerute i Danmark.
Mødested: Naturbasen Blochsgård, Kærgårdvej 1B, 6840 Oksbøl.
Vandreruten Blochsgaard er cirka 8 km lang og fører dig igennem et af de smukkeste naturlandskaber i Danmark. Den starter ved Naturbasen Blochsgård og går gennem den centrale del af Kærgård Plantage, ned til Børsmose Strand. Landskabet er varieret med tætte tykninger, skovmosernes intimitet og klitternes bjergtagende storhed. I udkanten af plantagen følger ruten det bølgede klitlandskab, før turen går tilbage til Naturbasen. Vandreturen tager cirka 3 timer. Ruten er ikke egnet til barne- og klapvogne