Tilbage til programforsiden
10.00-15.00 – Nymindegab
Kom til åbent hus på Nymindegab Museum til en dejlig og oplevelsesrig dag, fyldt med natur, kreativitet og gamle traditioner:
Kl. 10.15: Fra høne til suppe – sådan gjorde man i gamle dage
Anette (og muligvis Bent) fortæller og viser, hvordan man i gamle dage lavede hønsekødssuppe helt fra bunden. Vi starter med at slagte en høne – på en rolig og respektfuld måde – og bagefter ser vi, hvordan man plukkede fjerene og klargjorde hønen til gryden.
Der bliver fortalt undervejs, så både børn og voksne kan lære om, hvordan man brugte hele dyret og lavede mad uden at noget gik til spilde 🍂🥣
(En ærlig og lærerig oplevelse, som foregår i børnehøjde – men vær opmærksom på, at vi slagter en høne som en del af formidlingen)
Efterfølgende vil der selvfølgelig være mulighed for at smage den hjemmelavet suppe.
Formiddagshygge i Tømrer Larsens lille hus
Mens formiddagens aktiviteter er i gang, kan man kigge forbi det hyggelige tømrer Larsens hus, hvor de frivillige måske disker op med noget lækkert. Sidste år blev der lavet pandekager – i år kunne det også være hjemmebagte boller. Vi melder ud, så snart de har besluttet sig! 🥞🍞☕ Og selvfølgelig er der kaffe på madam blå.)
Kl. 12.00 – 15.00: Filteværksted på museet
Slip kreativiteten løs og filt din helt egen bold! En sjov og sanselig aktivitet for både børn og voksne – og du får selvfølgelig dit lille kunstværk med hjem 🧶⚽️
Kl. 12.00 – 15.00: Træværksted i savmøllen
I savmøllen kan du prøve kræfter med løvsaven og lave din egen figur i træ. Kom og leg snedker for en dag – måske bliver det til et får, en fisk eller noget helt andet! 🌾🐑🛠️
Mødested: Nymindegab museum – Vesterhavsvej 294, 6830 Nørre Nebel
Tidspunkt: 10.00 – 15.00
Tilmelding: Ingen tilmelding
Sprog: Dansk/engelsk
11.00-13.00 – Nymindegab
Tag gummistøvlerne på og kom med ned til fårene sammen med vores naturhyrde. Undervejs får vi fortalt spændende historier om dyrene og naturen – og måske kommer fårene nysgerrigt hen for at hilse på 🐑
Tag gerne madpakken med – vi finder et hyggeligt sted i det fri, hvor der er tid til at spise og nyde stemningen 🥪🌿
Der er en god gåtur ud til fårene, så husk fodtøj, der kan klare lidt terræn – turen er en del af oplevelsen 🌾🚶♂️
Mødested: Nymindegab museum – Vesterhavsvej 294, 6830 Nørre Nebel
Tidspunkt: 11.00 til 13.00
Tilmelding: Ingen tilmelding
Sprog: Dansk/engelsk
14.00 - 16.00
Snør vandreskoene og tag med ud i den helt enestående natur omkring Nymindegab. Undervejs vil jeg fortælle Jer om bunkers og 2. Verdenskrig, om Doggerland og Nymindestrømmen og ikke mindst om mennesket og naturen og alt det gode den kan gøre for os. Kom med og oplev det på egen krop.
Mødested: P-pladsen Vesterhavsvej 325, 6830 Nørre Nebel
Tidspunkt: 14.00 – 16.00
Medbring: Påklædning efter vejret og gode sko at gå i. Evt. lidt at drikke. Turen er ca. 4.5 km.
Tilmelding: Ikke nødvendig
OBS: Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Sprog: Dansk
14.00-17.00 – Nymindegab
Kom med på en cykeltur rundt om Nymindegab og lyt til fortællinger om, hvordan havet, sandet, vinden og befolkningen har formet det landskab, vi ser i dag.
Fortællingerne omhandler bl.a. den gamle kystlinje, udløbet af Ringkøbing Fjord, Nymindegab fiskerleje,Tipperne, Nymindegablejren, sandflugt og plantagerne.
Turens længde er ca. 15 km. dels på gode grusveje, dels på asfalt.
Vi cykler i et meget moderat tempo med flere stop undervejs.
Medbring gerne eftermiddagskaffen.
Mødested: P-plads vest for Nymindegab kro, Vesterhavsvej 329, 6830 Nr. Nebel
Kommer man i bil, fortsæt da forbi Nymindegab Kro mod Hvide Sande. Efter ca. 600 m drej til venstre ved første afkørsel og følg grusvejen til P-pladsen.
Kommer man på cykel: Følg da cykelstien (cykelrute 1), der går fra Nymindegab Familiecamping over søerne syd for landevejen. Ved første grusvej drej til venstre.
Tidspunkt: 14.00 – 17.00
Medbring: Egen cykel og gerne eftermiddagskaffe og kikkert.
Tilmelding: Tilmelding nødvendig til Peter Voetman – tlf. 97423999 eller fam.voetmann@mail.dk, senest 14. okt.
OBS: Max 12 deltagere
Sprog: Dansk/engelsk
16.00 - 19.00
Med ”Naturbussen” kører vi ind i krondyrenes spændende verden. Brunsten er ovre og hverdagens ro har sænket sig over krondyrene. Dybt inde i klitplantagernes storslåede landskab, vil vi forsøge at finde nogle af de over 1000 krondyr, Danmarks største pattedyr.
Varighed ca. 3 timer. Ikke egnet for gangbesværede.
Mødested: Naturstyrelsen Blåvandshuk, Aalholtvej 1, 6840 Oksbøl
Tidspunkt: 16.00 til 19.00
Medbring: Kikkert
Tilmelding: Nødvendig på event IT | Naturstyrelsen Blåvandshuk
OBS: Begrænsede antal pladser
Sprog: Dansk