I samarbejde med organisationen Vild Mad har vi udviklet særlige sankeruter i naturparken. At sanke betyder at indsamle vilde, spiselige råvarer i naturen. App’en VILD MAD er et digitalt sankeværktøj, der hjælper dig i gang med at sanke. Med app’en bliver du guidet til vilde madoplevelser i Naturpark Vesterhavet. App’en rummer tre forskellige sankeruter med mulighed for at finde udvalgte råvarer og gode opskrifter, så du kan udforske den spiselige danske natur.
I appen har du mulighed for at lave et sanke-indeks, hvor du kan gemme din foretrukne råvarer i naturen. Det er også muligt at angive dine sankesteder med information om, hvilke råvarer, du har fundet det pågældende sted. Dermed bliver appen udover at være en guide også et personligt opslagsværk til dine sanketure.
App’en er gratis og kan downloades direkte til din telefon.
Juni - august
Flere steder langs stier finder du små pletter med den lilla timian. Den er ikke til at tage fejl af, hvis man tager lidt op i hånden og snuser til den. Den er god nok, den dufter ligesom krydderurten fra køkkenhaven. Timianfamilien er meget stor, og der findes mange arter og sorter. Allerede 5.000 år f.Kr. benyttede oldtidens befolkning i det nuværende Irak timian som krydderurt. Det danske navn Timian kommer af det græske thymus, som betyder kraft. Timian kan tåle slid, også at blive trådt på. Derfor har den en fordel i konkurrencen med andre planter langs stier og veje. Med for mange tramp i vejkanten må de andre give op, mens timian bliver.
Juni - november
I skoven kan du om efteråret finde den flotte svamp Guldgaffel. Guldgaffel er meget almindelig i Danmark og findes mange steder, hvor der er nåletræer. Denne svamp er nemlig altid forbundet, enten direkte eller via rødderne, med et nåletræ.
Svampen har fået sit navn efter frugtlegemet, der har en flot gylden farve og ender i tvedelte gafler. Svampen er ikke nogen god spisesvamp, da den er smagsløs, men vil man pynte sin svamperet inden serveringen, kan denne lille svamp gøre den visuelle forskel.
Juli - september
Revlingen er måske mest kendt for sine sorte bær, som man både kan lave saft og trække snaps på. Planten kan vokse på de mest magre og sandede jorder og konkurrerer ofte med lyngen. Kigger man efter, kan man se, at det lille revlingeblad er rullet sammen om sig selv. Med en negl kan man folde det en smule ud. Hulrummet sikrer, at vand ikke fordamper ud fra bladets underside. Det er et lukket rum med stillestående luft. Det vand, der fordamper, kommer altså ikke ud, og vinden kommer ikke ind. Selv mellemrummet mellem bladrandene er sikret med bittesmå hår, der holder vinden ude.
August - september
Mosebølle er en dværgbusk, som findes i Nordamerika og det meste af Europa. I Danmark er den forholdsvis almindelig, særligt i Nord- og Vestjylland. Den findes på heder og hedemoser, hvor jorden er mager.
Mosebølle er 10-80 cm høj med små omvendt ægformede blade med fint takket rand. Grunden til at mosebølle er så populær hos os mennesker er de lækre blå bær, den har. Mange forveksler mosebøllebær med blåbær, og i mange supermarkeder er det mosebøllebær, som står på hylderne under navnet blåbær. En måde man kan skelne dem fra hinanden er, at saften i mosebølle ikke farver dine fingre blå, og frugtkødet i mosebøllebær er hvidt, hvorimod frugtkødet i blåbær er mørkt.
Begge bær er utrolig gode til madlavning, de kan specielt anbefales til muffins eller marmelade. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man kan se deres flotte klokkeformede hvide blomster. Vil du ud og plukke mosebølle bær, skal det foregå i august og september
August - september
Rynket rose er ikke en hjemmehørende art, og den kommer oprindeligt fra Asien, og har siden indførelsen til Danmark bredt sig ukontrolleret i naturen. Den findes ofte langs kysterne, hvor den udkonkurrerer de oprindelige planter. Heldigvis er rynket rose eller hyben en god frugt at lave marmelade af og af kornbladene kan der laves saftevand. Her kommer et forslag på en opskrift på hybenmarmelade:
Du skal bruge:
1½ kg hyben eller 750 g rensede hybenskaller
½ l vand
Saft fra 1 citron
500 g sukker
2 -3 spsk. rød melatin
1 tsk. flydende Atamon
Fremgangsmåde:
Skyl og rens dine hyben, og hak dem fint. Kog dem i en gryde med vand og citronsaft i 15 min. Hæld det meste af sukkeret i, og kog i 10 min. Tag gryden af varmen. Bland melatin og resten af sukkeret sammen, og drys det i marmeladen mens du rører rundt. Skum evt. marmeladen, og hæld den i skoldede glas, der er skyllet med Atamon med det samme.
Året rundt
Rensdyrlav er en svampeart, der lever i symbiose med alger. Det består af to forskellige organismer, der er afhængige af hinanden. Rensdyrlav vokser på ekstremt næringsfattig jord, og er derfor udbredt på de fleste klitheder. Rensdyrlav er ligesom vores hede i tilbagegang. Den kan dog findes mange andre steder, og er derfor stadig meget almindelig i Danmark.
Mange synes rensdyrlavet er dekorativt, og man bruger det derfor til bl.a. juledekorationer. Navnet rensdyrlav har det fået, fordi det er et af de vigtigste fødeemner for rensdyret. I gamle dage er det brugt til mange forskellige ting, bl.a. som iblanding i mel ved bagning og ved fremstilling af brændevin.
