Naturen er fantastisk at færdes i, og kan give store oplevelser. Naturen er også hjemsted for de vilde dyr og planter, og når vi færdes i den, er vi gæster på besøg. Her på siden kan du under 3 overskrifter læse mere om hvordan du kan være en god gæst i naturen
Det er er en stor oplevelse at se vilde dyr i deres naturlige omgivelser. De fleste dyr betragter dog mennesker som rovdyr, og bliver nemt forstyrret af at møde os. Du kan være med til at gøre oplevelsen for de vilde dyr bedre ved at tage hensyn til dyrene. Det gælder dyr i alle størrelser. Fra krondyret til hvepsen.
Undgå fodring
Hold afstand
Hvis du møder et sygt eller dødt dyr
Ulv
For gode råd om mødet med ulv henviser vi til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø der er myndighed på området.
På hjemmesiden kan du downloade pjecer om mødet med ulv, hund og ulv og ulv nær din bolig, på dansk, tysk og engelsk.
Der er meget få affaldsstativer i Naturparken. Det er fordi du selv skal tage dit affald med hjem. Selv nedbrydeligt affald som papirlommetørklæder og æbleskrog tager flere uger om at nedbrydes, og hører ikke hjemme i naturen.
Når du er på besøg i naturen, kan du både møde andre gæster til fods, på cykel og på hesteryg. Du kan også møde de vilde dyr og planter der bor her. Du kan vise hensyn ved at:
Holde din hund i snor
Bruge stierne
Give plads og dele stien og et smil