Tilbage til programforsiden
13.00-16.00 – Ho Klitplantage
Tag med på en skøn efterårsvandring i Ho Klitplantage og oplev den storslåede udsigt fra Ho Bjerge. Herefter videre til Sønderside, fiskerlejet der forsvandt på få timer i stormfloden i 1634, ”Den anden store manddrukning”. Arkæologiske spor efter Sønderside fortæller om livet her længst mod vest, med fiskere, smuglere, troldkarle og andet godtfolk. Få alle de spændende historier om naturen og livet her mellem Vadehav og Vesterhav.
Medbring gerne madpakke/kaffekurv, som kan nydes ved Ho Ellipsen efter vandreturen. Vandreturen er 8 km lang i varieret terræn, varighed 3 timer.
Tilmelding: Ingen
Alder: Fra 8 år. Børn ifølge med voksne
Mødested: Ho Ellipsen, Skallingevej 12a, 6857 Blåvand
Arrangeret i samarbejde med: Merete Vigen. Kultur- og naturformidling