Naturparkugen 2024: Onsdag 15. oktober

Jonas Naturnørd

9.00-11.30 – Filsø

Dyresafari med Naturnørden

Hjælp Naturnørden med at finde så mange dyrearter som muligt fra ét spot ved Filsø. Målet er at finde mindst 50 forskellige dyr blandt de mange fugle og fisk som Filsø er kendt for. Det kan kun lykkes med din hjælp. Mød op til et par lærerige timer, hvor vi nørder i Filsøs dyreliv. Husk gerne en håndkikkert.

Se en video med Naturnørden, hvor han går en forårstur ved Filsø
I denne video er Naturnørden ved Filsø på en vinterdag

Tilmelding: Ingen
Alder: Børn. Voksne kun ifølge med børn
Mødested: Parkering ved Filsø Ellipsen, Kærgårdvej 14B, 6854 Henne. I finder Jonas ved starten af Dæmningsvejen tættest på avlsgården.
Arrangeret i samarbejde med: Jonas Gadgaard aka NaturNørden, NaturKulturVarde og Aage V. Jensen Naturfond

Jonas-2-scaled

10.30-11.00 – Filsø

Fortællingen om Filsø

Gå ikke glip af denne mulighed for at møde Sanne Frederiksen, driftsleder for Filsø, Aage V. Jensen Naturfond, fortælle om søen der blev afvandet og kom tilbage. Aage V. Jensen Naturfond erhvervede Filsø i 2010 for at genskabe søen og det tabte fugleliv. Siden genopretningen i 2012 er Filsø blevet Danmarks mest artsrige sø med over 50 arter og en voksende fiskebestand. Hvert år gør flere hundrede tusinde fugle holdt ved søen på deres trækruter.

Tilmelding: Ingen
Alder: Alle. Børn ifølge med voksne
Mødested: Filsø Ellipsen, Kærgårdvej 14B, 6854 Henne.
Arrangeret i samarbejde med: Aage V. Jensen Naturfond

Fugle (4)

12.30-16.00 – Blåbjerg

Åben skydebane hos jægerne

Jægerne byder indenfor til en eftermiddag pakket med oplevelser og aktiviteter. Der vil være smagsprøver på kronvildt direkte fra grillen, og det er også muligt at få slukket tørsten i jægernes kiosk. Sanne Frederiksen, driftsleder for Filsø, Aage V. Jensen Naturfond, vil annoncere de enkelte programpunkter i løbet af eftermiddagen. Hele dagen vil der være jægere til stede, for at fortælle om deres lidenskab for jagt og glæden ved at være i naturen.

  • Vær med når jægerne tænder bål og viser hvordan man flår og parterer en kronkalv.
  • Lyt godt efter når Tutterne blæser til jagt og fortæller om de forskellige jagtmelodiers betydning.
  • Oplev jagthunde i aktion, når jægerne viser, hvordan hundene trænes til jagt og apportering. Schweisshunde er trænet til at opspore såret hjortevildt og Schweisshundeføreren fortæller, hvordan anskudt eller påkørt vildt håndteres.
DSC00511-800px
  • Hør hvorfor mårhunde er uønskede i den danske natur og hvordan man regulerer dem? Vidste du, at mårhunde typisk jages om natten? Jægerne viser, hvordan man gør.
  • Test dine egne evner som jæger på mini-jagtstien.
  • Tag sigte når jægerne inviterer til lerdueskydning. Instruktører hjælper dig godt i gang. Der skydes med haglgeværer, som stilles til rådighed af Blåbjerg Flugtskydningsbane. Lerdueskydning bruges både som sportsskydning, men også som træning til sneppe- og andejagten.

Tilmelding: Ingen
Alder: Alle. Børn ifølge med voksne
Mødested: Blåbjerg Flugtskydnings Klub, Strandvejen 182, 6854 Henne
Arrangeret i samarbejde med: Blåbjerg Flugtskydnings Klub, den lokale jagtforening og Aage V. Jensen Naturfond

DSC00516-800px

14.00-17.00 – Filsø

Guidet cykeltur i området ved Filsø og Grærup

Kom med på en cykeltur i området mellem Filsø og Grærup og lyt til fortællinger om, hvordan havet, sandet, vinden og befolkningen har formet det landskab, vi ser i dag. Fortællingerne omhandler bl.a. Filsøs historie og udvikling, de tilsandede egetræer, det øde klitlandskab, sandflugt, plantagerne og området omkring Grærup Langsø. Turens længde er ca. 20 km.

Medbring gerne eftermiddagskaffen og evt. kikkert.

Tilmelding: Til Peter Voetmann på sms: 40498820 eller fam.voetmann@mail.dk senest mandag d. 14. oktober
Alder: Voksne
Mødested: P-pladsen ved Nørre Enge, Kærgårdvej 6A, 6840 Oksbøl
Arrangeret i samarbejde med: Peter Voetmann, én af Naturpark Vesterhavets mange dygtige lokale guider

8w4y8000 (348)